Billeder fra februar og marts 2006

Historier til billeder fra februar og marts 2006. Februar og marts har arbejdsmæssigt været nogle hårde måneder. Der kom meget ofte folk og bankede på og spurgte om vi ikke havde et eller andet vi ville forære dem.

Vores vaskekone, Beatriz, kom en gang sammen med hendes mand, Willy, og deres lille søn, Ruben, på to år. Han er blevet en stor dreng mens vi har været her, og Beatriz siger at han ofte spørger: "Hvor er Maria og Henry (os!!)".
I Azurduy har der været affaldskampagne, efter DANIDAs initiativ. Man kan nu ikke rigtig se resultatet i Azurduy, udover disse forfærdelige skilte, der opfordrer folk til ikke at smide affald paa gaden. Billedet her er taget på plazaen, men skiltene findes flere steder i byen.
Normalt er der ingen problemer på vejen til Sucre, men på denne tur sammen med Andrea (amerikansk hjælpearbejder fra Fredskorpset, som bor i Azurduy) var vejen pludselig blokeret af jordskred. Andrea oplyste straks om at her var hun også blevet stoppet med bussen sidste gang og at de ventede i 3 timer. Heldigvis slap vi med en halv time.
Fastelavn i Bolivia er noget andet end vi er vant til. Det er karneval, og alle fester. Der er tradition for, at smide med vand på alt der bevæger sig, og gringoer (sådan nogle som os) er yndlingsmål. Vi havde ikke meget tid til at holde fest, men om søndagen holdt vi fri, fordi vi var inviteret til fest hos vores advokat ude i Yotala (en halvtimes køretur uden for Sucre, hyggelig landsby, hvor alle de rige har sommerhus). Det var en rigtig hyggelig grillfest. Der kom et helt orkester forbi og spillede traditionel karnevals musik. Alle blev smidt i poolen med alt tøjet på og der var vand- og skumkamp alle vegne. Ole Henrik tabte en skumkamp mod Kristian og måtte spules i ansigtet af en lille dreng med et stort vandgevær. Vi morede os gevaldigt.	Hygge hos advokat Ruck i Yotala
Der blev hamret løs paa stortrommen	Efter en tur i poolen med alt tøjet på (vi blev smidt i)
Skumkamp	Ole Henrik bliver spulet efter at have tabt skumkampen mod Kristian
1. Marts gik vi igang med at bort donere alle IMCCs møbler og øvrige ting. Bilen blev pakket fuld af ting og vi kørte så langt vi kunne mod sundhedscentrene i kommunen for at aflevere tingene til deres nye ejere. Vejstandarten var elendig i marts, da regntiden havde været hård ved vejene, men vi kæmpede os frem. Særligt besværligt var det den dag vi skulle køre igennem et flodleje (elv), men frem det kom vi. Alle blev glade for de ting de fik. Ude i Quewiña Mayu blev de så glade at de gav Vicky en kylling. Vicky (vores bolivianske sociolog) har holdt kvindegruppe i Quewiña Mayu og er meget populær derude. Vi tog kyllingen med hjem i bilen, sammen med nogle bønder.	Så er vi klar til at køre til Tarblani, eller så langt vi nu når
På vej til Tablani skal vi forcere floden (elven) ved Quewiña Mayu	Vicky fik en kylling af sine veninder fra kvindegruppen i Quewiña Mayu, vi tog den med i Nissanen, sammen med nogle bønder
Sidste landtur gik til Rodeo Chico, hvor vi var i november til kvindefestival. Da vi var der sidst måtte vi gå ca. en time fra hvor bilvejen sluttede til sundhedscenteret. Nu gik vejen helt til sundhedscenteret. Meget imponererende, at de havde bygget så meget vej på knapt 4 måneder og så i regntiden! Vi afleverede lænestole og en seng i Rodeo Chico.	Besøg paa sundhedscenteret i Rodeo Chico, vi har doneret lænestolene
De sidst der fik deres donationer, var hospitalet i Azurduy. De kom med en bil for at hente det hele og de måtte køre mange gange frem og tilbage. Da sidste læs var hentet, blev al hospitalspersonale læsset på bilen og kørt tilbage på arbejde. Se billed nr. 13.	Hospitalet har været og ribbet IMCC-huset, personalet hoppede op på ladet af Don Emmos bil